At savne eller lide afsavn

Det er en stor, svær og hård følelse at være i. Ofte er det forbundet med omstændigheder, du ikke selv er herre over. Det kan være din ægtefælle, der vil skilles, familie, der flytter væk, en nærtstående ven, der er gået bort, eller noget helt sjette.

Her mærker du livet fra en af de hårde og svære sider.

Savnet/afsavnet kan føre til tristhed, tomhed, mangel på energi og vemod. Magtesløs kan du blot “se til” mens hverdagen går videre omkring dig, selvom du måske mest har lyst til at standse tiden, indtil savnet er væk igen. Du sidder måske tilbage med ubesvarede spørgsmål, du aldrig vil få svar på, der leder til et mylder af tanker.

Her har du et valg - vil jeg lade savnet afvikle eller udvikle mig? Vil jeg have den negative eller positive tilgang til savnet? Er jeg i stand til at arbejde med mit savn?

Vælger du at lære af savnet og se det positive i at savne, lover jeg, at det udvikler dig. Måske kommer du endda stærkere ud på den anden side - på et tidspunkt.

Giv dig selv lov til at være i følelsen. Anerkend at det er okay at have ALLE de følelser, der følger med. Når de forskellige følelser tjekker ind i din bevidsthed, så omfavn dem, mærk dem, giv dem plads. Græd, grin, bliv vred eller trist. Kun ved at byde følelserne indenfor kommer du igennem dem.

Måske kan nogle af de mange spørgsmål, der opstår, give dig ro, hvis du kan lave dem om til konstateringer!

Med savn i vores liv, har vi også kærlighed, for uden kærligheden til den vi savner, ville der ikke være et savn!

Sidst jeg var i en periode med savn, i en periode med mange ubesvarede spørgsmål, lod jeg minder og tanken om den dybe kærlighed fylde, og jeg valgte at tro på, at mit savn ville lære mig noget og på sigt ville styrke mig. Jeg græd, grinede og lod vreden få plads, når den dukkede op. Det gik fremad og gav mig løbende nye indsigter, som jeg lovede mig selv at arbejde videre med. Jeg lærte for eksempel af savnet, hvor meget jeg reelt set har brug for ro. Ham, jeg savnede, var min kilde til ro. Jeg var ikke bevidst om det behov, før jeg følte savnet.

At være i et mellemfornøjet forhold kan meget vel handle om savn. Savn af noget vi ikke længere har eller noget, vi har ønsket os, men aldrig har fået?

Kan du genkende dig selv i min fortælling og har du modet til at arbejde med det?

Jeg kan ikke give dig svar på dine mange spørgsmål om ”hvorfor?”, men jeg kan guide dig i den retning, du gerne vil, når du står i det mudrede vand, og savnet har fået lov at fylde så meget, at du ikke længere selv kan se lyset.

Det er hårdt arbejde og kan være et langt sejt træk at komme igennem. Men husk - du har et valg.

Kærligst Annee